Ekspeditionsrapport
Dansk Bjergklub jubilæumsekspedition til Schweizerland, Østgrønland
2001
Danish Caledonian Alps
Expedition 2001
Deltagere: Henrik Krag-Jensen,
Christian Thingberg, Rune Klausen, Inger Færge, Frederik Rostrup, Peter Fast Nielsen, Claus Virmer.
Denne rapport beskriver
ekspeditionens forløb, men vægter de praktiske aspekter fordelt på en række
emner, til brug for fremtidige ekspeditioner. Det er både en beretning og en
vejledning.
Som guide er den begrænset af vores subjektivitet, og af at forholdene ændrer sig fra år til år.
Kopiering er tilladt til
forenings- og privatbrug. Publicering
kun efter aftale.
Rapporten kan hentes i elektronisk form (Word), på Dansk Bjergklubs hjemmeside: www.danskbjergklub.dk/jubilaeumsekspeditionen.htm
Kontakt: Ekspeditionsleder: peterfast@mail1.stofanet.dk
Dansk Bjergklub: dbpresid@post11.tele.dk
Dette er en komprimeret
web-udgave i HTML. Der mangler derfor visseformateringer.
BAGGRUND
Dansk
Bjergklub fylder 50 år
Dansk Bjergklub er den største danske forening for klatre- og bjerginteresserede danskere.
Klubbens medlemmer har, siden stiftelsen i 1951, været aktive indenfor alle bjergbestigningens discipliner. Tidligere jubilæumsekspeditioner gik i 1976 til Peru og i 1991
til Dhaulagiri (8167 m) i Himalaya.
Dansk Bjergklubs 50-års Jubilæumsekspedition
Som en del af markeringen af
bjergklubbens 50-års jubilæum tog syv af bjergklubbens medlemmer i juli/august
2001, på en ekspedition til Schweizerland på den grønlandske østkyst. Det
bjergfyldte område ligger i Østgrønland, lige på polarcirklen, nord for
bebyggelsen Tasiilaq, -tidligere kaldet Ammassalik. Schweizerland fik sit navn
fordi det minder om Alperne, af schweizere som i 1912 passerede gennem
bjergene, efter at have krydset indlandsisen.
Schweizerland er et af de mest interessante områder for bjergbestigere på den grønlandske østkyst, med alt lige fra lange klassiske alpinruter og rygtraverser til bigwalls. Området er ganske stort, ca. hundrede km. bredt -mellem indlandsisen, kysten og de dybe fjorde. Bjergene i Schweizerland er efter grønlandske forhold ganske store (2000 - 3500 moh), og højdeforskellene mellem gletscher og top, giver klatreruter af samme størrelse som i Alperne.
Målet med ekspeditionen var at placere Danmark (og Dansk Bjergklub) på det klatremæssige landkort på Østgrønland, som besøges jævnligt af udenlandske ekspeditioner, men har været forsømt af danske klatrere. Der er dog tegn på stigende dansk interesse for klatring på Grønland generelt, med bl.a. en bigwall-ekspedition til Ketilfjeld i Sydvestgrønland i ´99. Men Østgrønland er vanskeligt tilgængeligt, og er i stor udstrækning uudnyttet. Sammenlignet med nationalparken i nordøst, er dette område dog relativt let tilgængeligt, også for mindre og billigere ekspeditioner, og har stort potentiale.
Der er gode muligheder for førstebestigninger, men det er ikke noget som havde førsteprioritet. Østgrønland har en enestående natur, og det øde område kan give større oplevelser, end mere besøgte bjergområder. Det er som at have Alperne for sig selv.
Jeg mener ikke, at dette afsnit hører til i en
Ekspeditionsrapport.
Ekspeditionen.
Ekspeditionen bestod af syv deltagere, seks mand og en kvinde, generelt med stor og alsidig erfaring med bjergbestigning.
Deltagerne er : Peter Fast Nielsen, Inger Færge, Rune Klausen, Henrik Krag-Jensen, Frederik Rostrup, Christian Thingberg og Claus Virmer.
Vores interesse er alpin klatring - topbestigninger, samt klippeklatring. Klassisk bjergbestigning med sne, is og klippe i de mellemste sværhedsgrader.
Protektor: HKH. Kronprins Frederik
Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik, er med sit store engagement i Grønland, kombineret med sin interesse for menneskelige- og naturmæssige udfordringer, en perfekt protektor for denne ekspedition. Det er os derfor en stor glæde, at han har støttet os på denne måde.
Ekspeditions
deltagerne
|
Henrik Krag-Jensen, 1948. Vandring, brævandring og fjeldskiture i Norge og Alperne siden 1965. Klatring i Skandinavien og i Alperne med bestigning af mere end 25 toppe over 2000m i Norge og 8 toppe over 4000m i Alperne. Ingeniør, der udvikler elektronisk udstyr til rumfarten. |
|
|
Christian Thingberg, 1966. Har klatret i 10 år. Alpin-, is- og klippeklatring. Deltaget på flere vinterture i Norden med topbestigninger i Sarek og Jotunheimen. Klippeklatret i de fleste europæiske lande. Har været på adskillige alpinture med diverse bestigninger i Alperne. Internationalt godkendt Klippeklatreinstuktør. Dyrker i øvrigt dykning og skisport. Arbejder med marin overvågning af kystnære områder. |
|
|
Rune Klausen, 1971. Klassisk alpinisme med hovedvægt på klippeklatring siden 1995. Erfaring fra Norge, Alperne og Peru. Internationalt godkendt Klippeklatreinstuktør. Passioneret orienteringsløber og tjener sit brød i Vejdirektoratet. |
|
|
Inger Færge, 1963. Klippe- samt alpin klatring siden 1994 i Skandinavien og Alperne. Erfaring med isklatring. Trekking i Himalaya samt flere topbestigninger i Andesbjergene. Klatrevægsinstruktør under Dansk Sportsklatreforbund. Arbejder i Novo Nordisk A/S som dyrlæge. |
|
|
Frederik Rostrup, 1962. Alpin-, klippe- og isklatring siden 1996 i Alperne og Norge. Stor erfaring i fjeld-alpin- samt randonee-skiløb. Adskillige trekkingture over hele verden. Akustikingeniør og musiker. |
|
|
Peter Fast Nielsen, 1959. Har klatret siden 1983. Mest klassisk alpinisme, is- og klippeklatring. De fleste aktiviteter er foregået i Norge, men har også klatret meget i alperne og andre steder i Europa, samt Grønland og Himalaya. Har besteget mange toppe over 2000 m i Norge og over 4000 m i Alperne og dyrker vinterklatring og telemarksture i højfjeldet. Tidligere alpin klatreinstruktør. Arbejder som kardiotekniker/ Perfusionist. |
|
|
Claus Virmer, 1965. Allround friluftserfaring siden 1981. Har klatret siden 1988. Bred klatreerfaring fra store dele af Skandinavien, England, Tyskland, Alperne og flere 5.000 m -toppe i Sydamerika. Dækker de fleste klatremæssige discipliner fra sportsklatring og lange klipperuter, over alpin klatring til isklatring, med størst fokus på vinterture, den klassiske alpinisme og klippeklatring. Desuden vandring, fjeldski, kano og kajak. Arbejder til daglig som IT-konsulent. |
|
Her følger et kort resume af turens
forløb
I alt besteg ekspeditionen 11 toppe og krydsede ca. 70 km på
ski gennem Schweizerland.
Vi startede med en fantastisk indsejling til foden af Knud Rasmussen
Gletscheren, igennem fjordene fyldt med drivis og isbjerge. Havde vores første
lejr for foden af den stærkt kælvende gletscher og gik derefter tre dage
op af den 35 km lange gletscher til første planlagte basecamp ved Tupilak, i
ca. 900 meters højde. Med nogen forsinkelse ankom helikopteren og vores mad og
klatregrej, efter at have lagt depot ud til vores anden basecamp.
Herefter kunne vi begynde klatringen. Generelt er området præget af hård
klippeklatring og kun lidt alpin klatring i mikset terræn. Nogle kom på toppen
af ubeskrevne og unavngivne bjerge, andre klatrede nogle af de få beskrevne
ruter i området. Det var typisk flerdagesprojekter, der involverede ski over
sprækkefyldte gletschere, alpine passager med isklatreudstyr og sluttelig ren
klippeklatring. Vi var tilsammen på 7 bjerge i området, så vi havde stort
udbytte. Bjergene er ganske imponerende, med en typisk højdeforskel mellem
gletscher og top på 1000 meter, så klatremeter-mæssigt svarede det godt til
lange ruter i Alperne. Men det er ret specielt bare at gå ud i terrænet, udpege
et bjerg og en potentiel rute, og så give sig i kast med den. Vi klatrede en
række toppe omkring basecamp 1.
Knap 2 uger efter starten begyndte vi flytningen af basecamp. Vi vendte døgnet,
og belæsset med ca. 40 kg personligt udstyr, plus mad og brændstof til 5 dage
gik vi nu i 4 nætter - over Slangen-passet - firede os ned gennem det stejle
pas ”Deep Freeze”, videre henover den vildt opsprækkede Karale-gletscher og kom
vel frem til basecamp-2 i nærheden af
Trillingerne. Vi gik på ski, og anvendte ”dragbags” -kraftige kanosække i glat
gummi, som vi slæbte efter os. En af de fire nætter blev brugt til bestigningen
af en alpin top midtvejs i området, som vi har tænkt at kalde
”Jubilæumstoppen”.
Ved basecamp-2 havde vi ikke så lang tid. Vejrudsigten var ikke længere god og mange var også ved at være lidt flade efter 2½ uge i sne og is, så det blev kun til et par bjerge i det område. Vi fik dog besteget en af de helt store toppe, ”Pikkelhuen” på godt 2000m., - efter overraskende svær mikset klatring til toppen, startende med 3 reblængders ren isklatring.
Vi havde hidtil haft helt fantastisk godt vejr, men på denne sidste top skiftede det fuldstændig og blev ret råt. Og vi skulle jo også ned med vores ca. 45 kg. pr. mand. Det blev en hård tur ned til fjorden, hvor vi måtte gå det meste af strækningen to gange. Vi havde så lidt tid ved Tasiilaq-fjorden, inden vi blev afhentet af vores to grønlandske bådførere og sejlede tilbage til Kulusuk, godt tilfredse med turen.
Området har et enormt potentiale for bjergbestigere, og vi er sikre på at interessen for Østgrønland vil stige. Vi mener hermed at have bidraget til at Grønland bliver ”genopdaget” som et godt dansk alternativ til bjergene i Alperne og Norge.
Planlægning og forberedelse
Ideen til en Jubilæumsekspedition til Østgrønland opstod i 1998. Anledningen var Dansk Bjergklubs 50´års jubilæum. Målet var da at lave en form for træf i Staunings Alper, nord for Scorebysund. Det skulle have været både for klatrere, vandrere og kajakfolk. Der var, til de første orienterende møder, op mod 50 interesserede. Der tilmeldte sig i første omgang ca. 30, men da planerne blev konkrete og der skulle penge på bordet, endte vi i 1999 med at være 10 klatrere. Men det blev snart klart at det oprindelige budget slet ikke holdt, og prisen per person kunne blive op mod 30.000 kr.
Så vi så os om efter et lettere tilgængelig (billigere) mål med samme kvaliteter, og her udmærker Schweizerland sig ved, at på en gang at ligge relativt nær ved den ene af Østgrønlands to lufthavne, og samtidig at være et øde område med topkvalitets bjerge.
I løbet af år 2000 tog planerne form, og vi endte med at være 7 personer fordelt på 3 klatrehold, som planlagde at lave to basecamps i den sydlige del af Schweizerland, og krydse området.
Vi fravalgte den nordlige del med den højeste top Mt. Forel, fordi afstandene var for store og ville have krævet helikopter til persontransport. Den sydlige del har desuden et større antal klatretoppe.
Vi prioriterede at lave en rundtur og gå ind og ud selv, selvom det betød vi havde færre dage til at klatre. Men det giver en oplevelse i sig selv. Vi kunne dog ikke klare os helt uden helikopterhjælp til opflyvning af proviant, idet den samlede vægt af udstyr og mad sneg sig op over 70 kg. per person.
Der blev holdt en række møder, men det meste af planlægningen foregik via e-mail og en intern web-side. De vigtigste områder af planlægningen blev delt ud til ansvarspersoner.
Vi må konstatere, at planlægningsbyrden er meget stor ved denne form, - uendeligt mange gange mere end hvis man bare var to eller fire. Det gælder nok i særdeleshed når man har en ”flad” struktur og ikke kender hinanden godt i forvejen.
Vi gennemførte en række træningsture, især for at lære hinanden bedre at kende, og for at træne redningsteknikker. Det var ture til alperne i sommeren 2000, ture til Kullen og en påsketur til Jotunheimen i Norge.
Økonomi og sponsorater
Schweizerland er et relativt billigt mål, sammenlignet med de andre store bjergområder på Østgrønland. Se bilag om budget.
Ekspeditionen var primært finansieret af deltagerne selv. Vi havde ikke nogen stor sponsor og modtog ingen tilskud. Men vi havde en række mindre sponsorater i form af rabatter og lignende.
Disse sponsorater har gjort turen billigere og nemmere, og vi takker alle der har støttet os!
Fjeld og Fritid Gode rabatter på udstyr
Friluftsland Gode rabatter på frysetørret, og mindre rabatter på udstyr
FairPoint Gode rabatter på VHF'ere og GPS'ere
Thrane & Thrane Lån af sattelitradio
Uni-Safe Lån af beacon
Friluftsbutikken Vogel Lån af Lavu
Foto C. Rabat på film.
Arla Foods Frysetørrede mælkeprodukter
WASA Knækbrød
AXA Müesli
DANature Foods Tørrede specialprodukter
NutriCom, Anders Mikkelsen Råd og vejledning om proviant
DMI Gratis special-vejrudsigt
Kulusuk Turiststation Råd og vejledning, samt reduceret pris på overnatning
Icelandair Gratis overvægt, CPH-KEF
Air Iceland Gratis overvægt, RKV-KUS.
Air Alpha Rabat på helikopterflyvning
Indbyggerne
i Østrønland
Der bor ialt ca.
4000 mennesker på hele østkysten, som er 3.500 km. lang. Der er god plads!
De fleste bor i
Tasiilaq kommune og resten i Scorebysund, næsten 1000 km højere op af kysten.
I Tasiilaq kommune
er der foruden Tasiilaq/Ammassalik by, fem mindre bygder, herunder Kulusuk med
350 indbyggere.
I
den sydligste del af området ligger den eneste overnatningsfacilitet, Tasiilaq
bjerghytte i 700 meters højde, den kan benyttes mod betaling. Pga. hytten og
nærheden til fjorden, er den sydligste del af Schweizerland betydelig mere
besøgt end det midterste område, hvor der kun kommer 1-2 ekspeditioner om året.
I den allernordligste del kommer der meget sjældent nogen; kun enkelte, der
bliver fløjet ind for at bestige Mt.Forel. Overalt i området er der fjelde,
langt de fleste uden navn og beskrivelser. De røde bjerge nord for 16.sept.gl.
har været velbesøgt af storvægsklatrere.
Området blev først spottet af en schweizisk
indlandsis-ekspedition i 1912. Det var en efterfølgende ekspedition, som bestod af 7 schweizere,
bl.a. André Roch & Guido Piderman, der i 1938 gennemrejste området på vej
til Mont Forel, som de besteg som de første. På vejen til Mont Forel lavede de en række
førstebestigninger, bl.a. Rytterknægten og Rødebjerg samt den første passage af
det vanskelige pas "Deep Freeze". Læs bogen; ´Quer durchs
'Schweizerland'. Grönlandexpedition Des Akademischen Alpenclub Zürich,
Zürich/Leipzig 1941.
På grund af krigen, begyndte ekspeditionerne
først at komme til Tasiilaq/Ammassalik og "Schweizerland" sidst i
50'erne. Der var utallige muligheder for første bestigninger, som i de næste 20
år tiltrak mange ekspeditioner. Med Kuummiut som udgangspunkt kunne man nå op
på Karale-, 16.sept- og Håbets gletschere, som var omkranset at hundreder af
ubestegne tinder. Der kom schweiziske, tyske, engelske, østrigske, italienske
og slovenske klatrere til området. Blandt de mest besøgte mål var også den
dominerende top i området, Rytterknægten. En del af ekspeditionerne bruger kun
området som gennemrejse, da deres mål er Grønlands næsthøjeste tinde, Mont
Forel 3.360m.
De få danske ekspeditioner valgte det lettere
tilgængelige område imellem Tasissarssik og Qingertivaq fjorden, hvor der i 60'erne
blev lavet mange førstebestigninger.
I 80érne begyndte en række, især britiske, ekspeditioner at udforske området nord og nord/øst for Femstjernen. Der blev gjort mange førstebestigninger, og udforsket forskellige tilgange.
90érne
bød på en række storvægsekspeditioner, især til området nord for 16. Sept.gl.,
bla. fordi der ikke er så mange ubestegne toppe tilbage i området.
Enkelte danskere har bosat sig i Tasiilaq og Kulusuk, og har lavet mange
mindre ture, samt guidet grupper og ekspeditioner. Etableringen af en hytte, og
mere lempelige regler fra DPC, har indvarslet en periode med lettere adgang til
området.
Klima
Sikkerhed 
Vi valgte at prioritere sikkerheden højt, dels ved den tidligere nævnte træning og førstehjælpskurser, men især ved at nedtone ambitionerne for klatringen. Det er så meget mere alvorligt at komme til skade i så øde et område, end f.eks. i Alperne. Vores kommunikation indbyrdes og udadtil var usikker, og der er ingen egentlig redningstjeneste. Så en brækket fod kunne blive fatal.
I tilfælde af en redningsaktion er der politimesteren for Grønland i Nuuk (tlf: +299 321448), der har myndigheden til at iværksætte en såkaldt ”Search And Rescue”, men det er primært det lokale politi i Tasiilaq (981448) der skal kontaktes. Det er militæret (Søværnet i Grønnedal), der har ansvaret for SAR, men i praksis vil det udføres af Air Alpha´s helikopter, da der ikke er andre i området. De har intet redningsudstyr, men kan blot hente folk fra positioner hvor en helikopter kan lande, - når vejret er til det ...
Men for at optimere kommunikationen, valgte vi at medbringe både Beacon (nødpejlesender), VHF (”walkie talkie”) og sattelittelefon. Vi fik sponsoreret det meste radioudstyr, men ellers kunne det lejes hos Michael Nielsen i Kulusuk.
Vi modtog næsten dagligt en special-vejrudsigt fra DMI, som var en stor hjælp ved planlægning af flerdages ture fra Basecamp. Desuden var det en stor tryghed at få så præcise vejrudsigter.
DMI lavede simpelthen en lokal vejrudsigt, specielt til os,
og den var meget nøjagtig.
Vi forsøgte at færdes på bræerne om natten/morgenen hvor snebroerne over spalterne var sikrere, og ellers så vidt mulig at gå mindst tre i tovet. Dette var dog ikke altid nødvendigt/muligt. Ski gjorde spaltepassagerne langt sikrere, end hvis man var til fods. Reelt kunne vi ikke have gennemført turen uden ski. Hvis man ønsker at have friheden til at færdes over længere afstande, er ski en absolut nødvendighed.
Efter nøje at have rådført os med lokale, valgte vi ikke at medbringe riffel mod isbjørne, som faktisk aldrig træffes i bjergene om sommeren. Men vi havde alle nødraketter på os til at skræmme med ”just in case”... Man kan købe knaldraketter til den almindelige affyringspen, men de var dog ikke særligt effektive som værn mod sultne polarræve……
Om vinteren/foråret bør man medbringe riffel. Den kan lejes i Kulusuk.
Kommunikation
Vi brugte den primært til at indhente
vejrmeldinger fra DMI, men også til at sende rapporter hjem til en
kontaktperson, som udsendte nyheder via mailliste. Der var også enkelte private
samtaler.
Vi
mener, den vil kunne være meget nyttig i en nødsituation, der ikke er alvorlig
nok til at aktivere Beaconen, men som alligevel kræver hjælp udefra. Desuden
kunne vi risikere, at vi pga. f.eks. sne- eller isforhold ikke kunne komme frem
til fjorden som planlagt, og kunne i så fald rekvirere helikopterhjælp
Formaliteter
I udgangspunktet
har alle lov at lave ture på Grønland (allemandsret), men i Nationalparken i
Nordøst, på indlandsisen, og i ubeboede områder kræves
tilladelse fra Dansk Polar Center.
Kun sidstnævnte, de
”ubeboede områder” kan fortolkes, og
det er DPC der afgør om man skal have tilladelse. Så er man i tvivl, skal man
søge. For Schweizerland gælder det som tommelfingerregel, at man ikke
behøver tilladelse syd for 16 Sept. gletscher, men det afhænger altså af en
konkret vurdering. Kun hvis man holder sig i den allersydligste del fra hytten
og op til Karale, kan man undgå at søge.
Der skal søges
senest tre måneder i forvejen.
Se DPC´s glimrende
vejledning: http://www.dpc.dk/Guide/Guide5.html
Forsikring
Hvis der til den
konkrete ekspedition kræves tilladelse, så kræves der også forsikring.
Search And Rescue,
SAR, skal dækkes for 1 million Dkr. til nationalparken og indlandsisen, og for
½ million for de ubeboede områder. Desuden skal der tegnes en
evakueringsforsikring på 280.000 Dkr.
Disse forsikringer
er meget dyre.
Hvis ens
ekspedition derimod af DPC vurderes til ikke at kræve tilladelse, så forlanges
der heller ikke forsikring. Om man så tegner den alligevel, for ikke at
risikere en kæmperegning efter en redning, er en anden sag. For danske
statsborgere dækker sygesikringen sandsynligvis, hvis ikke man har
foretaget sig noget dumt.
Radiokrav
Hvis der kræves tilladelse, kræves der også som
minimum en (emergency radio) beacon,
Personal Locator Beacon (PLB) Og det anbefales at have radio til
intern og ekstern kommunikation.
Der skal søges
tilladelse hos Tele Greenland tre måneder før.
Det var således
ikke et krav for os at medbringe Beacon, men da vi alligevel gjorde det, måtte
vi søge tilladelse for både den og VHFerne.
Våbenkrav
Kun i
nationalparken anbefales det kraftigt at have våben til at forsvare sig mod
isbjørne, det er dog selv der, ikke et formelt krav. Men om ikke det er klogt
at medbringe dem, også andre steder, afhænger af lokal vurdering.
Våbentilladelse er ikke nødvendig, men der kræves indførselstilladelse, som fås
hos politiet i Nuuk. Hvis man lejer lokalt er der ingen krav om tilladelser.
(reglerne er under revision)
Told
Der er ikke de
store toldproblemer til Grønland, men der kan være begrænsninger ved transit
gennem Island. Det er især fødevarer, der er problemet. Kontakt evt. tolden i
Keflavik for at få en aftale om forsegling af beholdere.
Det er nok klogt at
medbringe recept på morfin-præperater, samt en Schengen-attest fra apoteket.
Logistik
Vores primære kilde til informationer om logistik og lokale forhold var Michael Nielsen fra Kulusuk Turiststation. mogm@greennet.gl Han var samtidig vores lokale kontakt, og arrangerede bl.a. bådcharter, lokalt indkøb, overnatning og andre ting, som det er svært/umuligt at arrangere hjemmefra. Han har også med stor tålmodighed besvaret tusindvis af spørgsmål, der opstod undervejs.
En anden god kilde var Dansk Polarcenter; de har nærmest opskriften på polarekspeditioner.
Desuden fik vi i den indledende fase mange gode råd af H.C.Florian fra Tasiilaq.
Man kan lade et rejsebureau eller en lokal ”outfitter”
(”logistic supporter”) arrangere det meste. De der er nævnt i listen nederst i rapporten,
kan hjælpe i forskellig grad, fra blot at arrangere en enkelt ting som f.eks.
bådtransport eller leje af udstyr, til ”total enterprise” med guide og det
hele.
Vi arrangerede de fleste ting selv hjemmefra, men kunne ikke have gjort det uden gode råd fra andre.
Således arrangerede vi selv flytransport over Island til Kulusuk, helikoptertransport, skibscargo mm.
Både flytransporten fra Island og airliftet fra Tasiilaq voldte en del problemer, idet begge selskaber omstrukturerede og var vanskelige at lave aftaler med.
Konceptet var, at vi alle skulle flyve med alm. rutefly
(gruppebillet) til Kulusuk. Sejle ind,
gå op, og få fløjet depoter op med
helikopter.
Vi planlagde at krydse området med lejre ved depoterne, og gå ned til en anden fjord, hvorfra vi hentes med båd. Provianten blev dels sendt med skib til Kulusuk i forvejen, og dels købt der.
Vores samlede mængde gods, proviant mm. var godt 500 kg., hvoraf ca. 130 kg. blev købt/lejet i Kulusuk, og godt 50 kg var sendt med skib. (fragtmand til Aalborg, og RAL-skib til Kulusuk).
Vi fløj til Island, med godt (!) 45 kg. bagage hver, takket være sponsoreret overvægt (og flyselskabets praksis med ikke at veje skitaskerne, der var fyldt med ski, isøkser og andet tungt). Vi havde en overnatning på vandrehjemmet i Reykjavik, for 2.400 ISK/person. Vi lejede en 8 personers bil til transporten fra Keflavik til vandrehjemmet, og videre næste dag til Reykjavik lufthavn, for 18.000 ISK =1.500 DKR. På tilbageturen tog vi en taxa (8.500 ISK). Der går også bus, men der er grænser for hvor meget bagage man må have med.
Danmark-Island med
Icelandair, CPH-KEF 3 timer,
tidsforskel 2 timer.
Island-Grønland med
Air iceland, RKV-KUS 2 timer,
tidsforskel 2 timer
Til Kulusuk skulle i forvejen være ankommet vores skibsfragt med mad og (undværligt, men nyttigt) udstyr. På Turiststationen var også på forhånd indkøbt det meste af maden. Vi skulle så pakke om til fire perioder: BC1, BC2, fjorddepot og 4 dages tilgang. Provianten til de to basecamps blev igen inddelt i kasser til teltholdene og fordelt i 4-5 dages poser.
Det gik ikke helt efter planen, fordi skibsfragten var blevet væk for det grønlandske transportselskab, RAL/KNI. Samtidig manglede der forskelligt proviant. Så ompakningen blev både forsinket og besværliggjort, og to af os måtte blive tilbage, mens de andre gik op af Knud Rasmussen gletscher. De to fik dagen efter indsejlingen fremskaffet skibsgodset, indkøbt supplerende mad, ompakkede, og tog bygdebåden til Tasiilaq, hvor helikopteren var stationeret.
Helikopterlift med
Air Alpha
Helikopteren havde imidlertid ”teknik” (teknisk fejl) - og kunne ikke flyve den ønskede dag. Efter meget besvær, med bl.a.. en pilot, der ikke gad flyve med os, lykkedes det at komme afsted om natten. Vi skylder stor tak til piloten Henrik, der ekstraordinært fløj om natten, så vi kunne komme afsted inden to dages uvejr. Vi ankom til BC1 fire dage efter de fem andre var gået op, - de var netop løbet tør for proviant.
Vi fløj med den største helikopter, en
Bell 222, med payload på knap 700 kg. Der afregnes for effektiv flyvetid, og
den koster 200 kr./min. Den mellemste, 206 LR, var ikke i Kulusuk i år, og den
mindste 206 JR., var for lille. Beregnet flyvetid ca. 1 time. t/r. Men vi
brugte noget mere pga. reconocering.
Oversigt over helikopterne Payload afhænger af fuelkravet (afstanden)
- Bell 206 JR payload ca. 250 kg. pris ca. 6.500 kr/t.
- Bell 206 LR payload ca. 350 kg. pris ca.
8.000 kr/t.
- Bell 222 payload ca. 650 kg. pris ca. 12.000 kr/t.
Prisforskellen modereres af at 222´eren er ca. 25%
hurtigere end 206´eren
Depotet ved BC2 blev lagt fra helikopteren på vej til BC1. Efter noget besvær pga. tusmørket landede vi i sneen, og gravede en fordybning hvor vi satte de tre tønder og to papkasser. Alt maden var i kraftige plasttønder pga. ræve og ravne. I papkasserne var grej, brændstof og rødvin. Da vi to uger senere kom til depotet, havde dyrene spredt rødvinen i et flot mønster over sneen, i frustration over ikke at kunne nå maden.
Til BC1 var alt pakket i brændbare papkasser for at spare på vægten til flytningen. Vi mente at kunne vogte på maden, men havde besøg af ravnen, der bl.a. åd noget müesli.
Pga. depoterne og vores konsumering af maden blev der ikke så voldsomt meget at slæbe.
Vi sorterede vores affald så det rent komposterbare røg ned i en dyb spalte (bliver til fiskeføde om 20 år), og det brændbare brændte vi i en ”gruve” af sten, med hjælp af lidt benzin. En tidligere ekspedition havde desværre forsøgt at afbrænde både plasttønder og batterier. (bloddy disgrace!)
Transporten i området foregik ved egen kraft, - over gletscherne. Se under næste afsnit.
De fem der gik op af gletscheren, var blevet sejlet ind af to grønlandske bådførere, Bent og Enok, i halvåbne speedbåde. Der var usædvanlig meget is i fjorden, og det var med nød og næppe de kom afsted med kun et halvt døgns forsinkelse. Det tog meget lang tid, og det var morgen inden bådene efter 12 timer var tilbage i Kulusuk. På tilbagevejen lagde vi et lille depot ved Tasiilaq fjorden.
Hjemturen, hvor vi alle blev afhentet i Tasiilaq-fjord forløb uden problemer og tog kun 2½ time.
Se dagbog og bilag.
Vi havde flere overnatninger i Kulusuk, på ud- og hjemtur. Det var hos Michael og Mette på Kulusuk Turiststation, hvor vi fik stillet et helt hus til rådighed, hvilket var guld værd.
Der findes også et hotel i Kulusuk, samt et vandrehjem på skolen i sommerferien.
I Tasiilaq overnattede vi i telt i ”blomsterdalen”, hvilket er hyggeligt og gratis. ”Campingpladsen” ved heliporten er helt forfærdelig; en jordplet klods op af lossepladsen.
Gode råd om
logistikken til andre der vil lave en lignende tur:
· Det er en stor fordel at have en lokal ”outfitter” til at arrangere det lokale, især bådtransport.
· Køb gerne lokalt i Kulusuk, men vær opmærksom på at varesortimentet er meget begrænset.
· Køb evt. Air Iceland-billetterne gennem Icelandair. Førstnævnte er vanskelige at kommunikere med, og rejsebureauerne kunne ihvertfald ikke i år give bedre priser.
· Skibsfragt skal enten sendes med den første båd, der kun går til Tasiilaq (primo juli), og adresseres til Kulusuk by; så bliver det indenfor en uge videresendt med bygdeskib. Eller med det første skib der anløber ”Kulusuk” - dvs. Kulusuk-Lufthavn, ca. 18/7. Det skal i så fald angives, at det er til lufthavnen, ellers ryger det til Tasiilaq, for at gå med bygdeskibet, og det kan tage for lang tid, hvis man som os kommer få dage senere. Der er jo også altid risiko for forsinkelser pga. is. Man kan også sende det til Ammassalik/Tasiilaq, hvor helikopteren går fra.
· Bestil både flybilletter og helikopter mindst ½ år i forvejen. De billige gruppebilletter bliver udsolgt, og hvad angår helikopteren, så bliver de bestilte chartre prioriteret efter hvornår de er bestilt.
·
Air Alpha bør kontaktes via deres kontor i
Illulisat/Jakobshavn, hvorfra man får en skriftelig
bekræftelse på den bestilte charter. (Jan Thrysøe). Og man bør henvende sig
personligt på deres kontor i heliporten i Tasiilaq i god tid inden afgang. Det er usikkert hvordan helikopterne flyver
næste år. De udvider flyvningerne og ændrer billetreservationerne, og det vides
ikke om 206JR´eren kommer tilbage.
· Prøv at tilpasse gruppens størrelse til helikopterens payload, for at gøre det billigst muligt.
· Transporten fra lufthavnen til Kulusuk foregår med Hotellets biler, og koster den urimelige sum af 50 kr. per. person for 2½ km. En tilsvarende taxatur i Tasiilaq koster 50 kr. for hele bilen. Send bagagen med en person i bilen, og lad resten gå.
·
Lad hver telthold købe/bestille, og evt. pakke, en
del af deres egen mad. Folk har for forskellige ønsker og smag til at alt kan
gøres sammen. Det er desuden svært at finde rundt i andres systemer. Man kan
købe basismaden sammen, og så derefter samle det hele og sende det sammen.
· Maden i depoter skal i tønder aht. dyr. Eller man kunne overveje trækasser, så de kan brændes.
Transporten rundt i området
Vi bevægede os over 100 km rundt i området.
Det var hovedsagelig på ski med fæller, der sjældent kom af. Opturen af Knud
Rasmussens gletscher til BC1, var dog i starten på blåis uden ski. Denne tur er
på ca. 35 km. og tog tre dage. Tilgangene fra basecamp til de forskellige fjelde var overvejende på
snedækket gletscher, og her var ski uundværlige, især pga. de mange spalter.
Det er bedst at gå mindst tre i tovet om dagen, men det er ofte ikke muligt. Der er spalter overalt, og ikke rigtig nogen sikre områder. Men når det er frost, er de fleste områder ret sikre. Alpin start anbefales, jo tidligere jo bedre. Det er ikke vanskeligt at komme frem, og bortset fra passet ”Deep freeze”, var der kun enkelte meget komplicerede spalteområder, men der var også gletschersumpe, søer og vandløb der skulle omgås.
Afstandene snyder pga. den klare luft; f.eks. virkede
bjergene, vi så fra BC1 tværs over K. Rasmussen gl. meget nære, men var over 4
km væk, og tog noget over en time at
Udsnit
af KORT 1:250.000
nå.
Flytningen til BC2, og derfra frem til nedstigningen til fjorden, foregik med ca. 30 kg. i sækken og 10-15 kg. i hver vores ”dragbag” – en kraftig kanosæk (bajabag, 55 liter), slæbende efter os, undtagen Inger, der havde lejet en lille pulk. Dragbagene fungerede fint, men blev noget hærgede. De ville ikke have fungeret på opturen med den megen blåis, som river dem i stykker. Man skal pakke dem omhyggeligt med bløde ting yderst. Hastigheden var lav, under 2 km/t i gennemsnit, med korte pauser. Pga. spaltefaren vendte vi døgnet, og gik typisk fra midnat til midt på formiddagen, og sov om dagen. Vi brugte fire dage, men det tog reelt kun tre, idet en blev brugt til bestigningen af ”Jubilæumstoppen”.
Turen gik nemt fra BC1 til Slangen-pas, så kom der lidt grove spalter op til plateauet over ”Deep Freeze”.
”Deep
freeze” er den ene side af et pas, der er 1300 m i toppen, og består af en
sydvendt isvæg/ gletscherfald på ca. 150 højdemeter. Gletscherfaldet er den
østlige del af væggen, og er meget vanskelig. Men i toppen, adskilt af et
klippeparti, ligger længere vestligt en isvæg, der er noget nemmere. Hældninger
er måske 40 grader, men det er nok til at være ubehagelig med så meget bagage,
som vi havde. Så vi tog en rappel fra den øvre del af isfeltet (GPS-position:
UTM 0601854 7346103) Hvis man kommer ovenfra, er det svært at se isvæggen, men
følg klipperne på den vestlige (højre) side af spalteområdet i toppen, og i 1260
m.s højde (UTM 0601906 7346142) krydses klipperne, skråt nedad mod SV, afstand
ca. 60 m. Efter rappellen var der en del zigzag mellem spalterne, og bugsering
med pulk og dragbags inden vi var helt nede.
Den sidste nat, hvor vi krydsede Karale gletscher, svigtede nattefrosten os for første gang, og snebroerne over spalterne var som smør; pulk, dragbags og skistavene gik jævnligt igennem, men ingen af os faldt helt i, selvom der var spalter hele tiden.
Fra BC2 tog vi, som fra BC1, en- og flerdagesture til nærliggende toppe. Her var lidt mere sne og færre spalter.
Turen frem mod hytten foregik med både dragbags og tønder fra depotet på slæb.
Den første del af nedturen fra Tasiilaq Fjeldhytte var besværlig med den megen oppakning, og selvom vi gik to gange, var det tungt og eksponeret. Vi prøvede forskellige ruter, men det bedste var nok at fire sig ned af snefelterne, der starter nord for hytten, og som går SV ned mod dalen, ca. 200 højdemeter. Vi har siden hørt, at det er lettere at fortsætte ca. 5 km. sydpå fra hytten, ned mod en sø der ligger i ca. 400 meters højde, og derfra til midten af fjorden. Lige ned til vores sidste lejr ved fjorden.
Basecamps
BC1
på nordsiden af den øverste del af 16. Sept.Gl., ved den sydøstlige udløber af
Tupilaq, har været brugt af flere andre ekspeditioner de sidste år, og med god
grund. Der er rindende vand på gletscheren og klipper til at tørre på, men ikke
til teltet. Stedet ligger delvis beskyttet mod vinden, i sol det meste af
dagen, og der er god adgang til de centrale dele af Schweizerland.
Basecamp 2 920
moh. 24 W 592972
7339070
BC2 ved østsiden af
Trillingerne lå omtrent på højeste punkt af den unavngivne gletscher mellem
Tasiilaq og Karale. Den var knapt så godt beskyttet som BC1, og der var ikke så
god tilgang til vand. Det kunne hentes nogle hundrede meter fra lejren ved
klipperne, men vi smeltede sne.
Fordi BC2 lå højere
end BC1 var sneen ikke så våd, og spalterne var bedre dækket.
Andre muligheder for camps
Man kan næsten slå
lejr overalt, som vi gjorde under vores flytning. Men til en basecamp har man
lidt større krav end til en bivuak. Hvad angår vand, så fandt vi ikke andre
steder så gode som BC1, fordi steder med vand på gletscherne havde tendens til
at være store ”sumpe” hvor det ikke er til at have telt. Enkelte steder højere
oppe fandt vi vandstrømme på klipperne, men ikke gode lejrpladser.
Vores intermediære
lejr under flytningen, mellem Slangen og Deep Freeze, var rigtig god, hvis man er
ude efter alpine toppe uden lang tilgang. f.eks. vores ”Jubilæumstop”. Der er
også flere andre mulige basecamps i området omkring Slangen.
Det andet
alternativ, hvis man ser på området mellem vores lejre, er den øverste del af
Karale gletscher. Den er brugt af mange, især om vinteren, og er ligefrem
angivet som ”Karale Base Camp” på 1:100.000 kortet. Men det så meget vådt ud,
og der er lange anmarcher derfra.
Hytten
Hytten (Tasiilaq Fjeldhytte) som ligger over Tasiilaq kuua, er bygget i
1996, og administreres af Hans Chr. Florian, Mount
Forel Expedition, Tasiilaq. Mod en mindre betaling kan enhver benytte hytten.
Nøglen hænger ved døren. Enkelte af os faldt for fristelsen til at søge tørvejr
der.
Klatringen
Selvom det er et højalpint område og toppene stort set er nunatakker, der hæver sig over store gletschere, så er der forbavsende meget klippe. Især i området nord for 16. Sept.gl., der jo også er velbesøgt af storvægsklatrere. I godt vejr er det lige til friktionssko. Klippen er generelt god, men især på de lettere ruter noget plaget af løse sten.
Men der er også alpine toppe som man kender dem fra Alperne og Norge. Sneen er pålidelig over ca. 1000 meters højde, typisk til middagstid. Under ca. 700 moh. er gletscherne bare. Mange af bjergene har isområder, med alt fra stejl bræis, til hård firn og gammelt ”sort” is. Der ses enkelte regulære sne/isruter, også lange colouirs. Som tidligere nævnt er der ofte både sne, is og klippe på samme rute.
Det er vigtigt at bemærke
at der stort set ingen beskrivelser findes for bjergene i området, hvis man ser
bort fra storvægsruter og enkelte lange klipperuter. Så du er ”on-your-own”
deroppe! Når man dertil lægger de meget dårlige muligheder for kommunikation og
redning, er dette et område som man bør gå til med meget stor respekt.
Selvom mange af bjergene
er klatret før (der har været ekspeditioner i området siden 2. Verdenskrig), er
området som uberørt, og man kan sagtens opleve at være andet reblag på en rute
hvor førstebestigningen måske har fundet sted for 30 år siden. Det betyder, at
alt der klatres opad, skal man kunne klatre eller abseile nedad. Det betyder
også, at der sjældent findes punkter hvorfra nogen har abseilet før, hvorfor
”rutefindingen” på vejen ned bliver betragteligt mere tidskrævende end man
kender det fra f.eks. Alperne. Det er vigtigt at have dette med i betragtning
når turene planlægges mht. proviant, vejr og udstyr.
Korte beskrivelser af nogle af topturene
Pyramiden
Fra BC1 gik vi på ski med
stor rygsæk, bivuakudstyr, køkkengrej og mad til to dage. Vi fulgtes to hold,
til midten af den unavngivne gletscher syd for Rødebjerg og Red Wall. Derfra
gik vi østpå op ad en stejl gletscher nord for toppen 1720. Pyramiden er den
markante top til venstre i hesteskoen.
Vi startede fra BC. kl 04
og var under toppen kl 8. Efter at have krydset en række store spalter,
efterlod vi ski og bivuakudstyr under firnvæggen der fører op til passet ved
SØ-graten. Vi klatrede væggen som vel var ca. 45 grader, med stive støvler,
jern og en økse. I passet lagde vi isudstyret, og klatrede i friktionssko, i
hvad det føltes som 25°C varme (men kun var 7°C). Klippen var tør,
fast og god. Der var en række tårne der skulle passeres, og graderingen var vel
mellem 3´ og 4´ grad. Udsigten fra toppen var fantastisk, og vi var kun lidt
skuffede over at finde en varde, der viste at vi ikke var førstebestigere.
Nedturen krævede et par rappeller, og Claus tog et pendulstyrt og skrammede
albuen.
Det var lidt giftigt at gå
ned i den eftermiddagsbløde sne, bergscrunden blev omgået meget forsigtigt og
sidst på eftermiddagen var vi ved vores bivuak
RedWall
Op 2001-07-30 kl. 02:00 Start på tur kl. 03:55 (830 moh)
Start sprækkeområde kl. 08:30 (1060 moh). Start stejlt snefelt kl. 12:10. Start klippe 13:20.
Bivi-plads 18:30 Sove 20:50.
Op kl. 01:00 Start 2001-07-31 kl. 02:00.
På toppen 05:30 (2022moh) Total stigning 1190m
Opstigning 8:30 – 18:30 + 2:00 – 5:30 = 13:30 (962m) + 3:55 – 8:30 = 4:35 tilgang
Vi var i Basecamp kl. 23:15.
Nedstigning til Basecamp 6:30 – 23:15 = 16:45 Total af sted inkl. overnatning 43:10 Sovet: 4:10
Rødebjerg og
Redwall
Rødtop
Start på tur 2001-08-01 kl. 23:00 Bivi-plads 2001-08-02 (1075m) 04:00
Op kl. 11:00 Start 13:00
På toppen 19:00 (1757moh) Bivi-plads 23:00
Op kl. 2001-08-03 5:00 Start 6:30 Base-Camp 2001-08-03 kl. 11:00
Opstigning 13:00 – 19:00 = 6:00 + 23:00 – 04:00 = 5:00 tilgang
Stigning 682 m. Total stigning 925m.
Nedstigning 19:00 – 23:00 = 4:00 + udgang 6:30 – 11:00 = 4:30
Total af sted inkl. 2 overnatninger: 35:00 timer. Sovet: 6:00 + 5:00
Jubilæumstoppen
Denne alpine top mellem passene Slangen og Deep Freeze, giver en klassisk toptur, som man kender det fra Alperne. Den var for os undtagelsen fra regelen om, at der er forbavsende meget klippe på toppene i Schweizerland. Det var til isøkse og jern hele vejen.
Vi klatrede den under ”det store slæb” – flytningen af basecamp. Udgangspunktet var det flade pas et par km. nord for Deep Freeze. Herfra går man SØ til nordgraten af bjerget. Så følges en bred, men periodevis stejl sne/isgrat til toppen. Vi startede kl. 03, efter at have slæbt nogle timer. Turen tog 5 timer op og ned. Udsigten fra toppen var formidabel, vi var dér lige i midten af ”vores” område.
Gustav
Start på tur 2001-08-08 kl. 13:30 (956 moh) Start på opstigning kl. 14:00
Start på klippe kl. 16:00 (1274 moh) På toppen kl. 20:05 (1556 moh) Ned fra top kl. 21:00
Nede i Basecamp 2001-08-09 kl. 2:00 Aktiv tid: 11:30
Pikkelhuen
Rune, Claus og Peter
besteg den nordligste af de store toppe i BC2 området. Pikkelhuen ligger midt i
den store kæde, der afgrænser området ud mod Tasiilaq-dalen. Disse toppe har
navne fordi de ses fra fjordene. Den største er Storebror, en af Trillingerne.
Lillesøster
Start på tur 2001-08-12 kl. 10:45 (956moh) Start på opstigning (klippe): 11:25
Bivi kl. 19:35 (1558moh) Start dag 2 (2001-08-13) kl. 11:00
Top Lillesøster kl. 14:45 (1690moh) Start nedtur kl. 15:15
Bivi kl. 17:00 (1558moh) Start dag 3 (2001-08-14) kl. 11:00 Nede v. ski kl. 15:45
Nede i Basecamp 2001-08-14 kl. 16:25
Opstigning 11:25 – 19:35 = 8:10 + 11:00 – 14:45 = 3:45 Ialt: 11:55 Total stigning 602m
Nedstigning 15:15 – 17:00 = 1:45 + 11:00 – 15:45 = 4:45 Ialt: 6:30
Total af sted incl. 2 overnatninger: 53:40 timer.
Orientering 
Det eneste kort, der dækker hele området er et
1:250.000 kort med opmålinger fra 1933!! Det er ganske vist rettet i 1955 og
1981, men kun ubetydeligt. F.eks. er gletschernes store tilbagetrækning ikke
med, selvom det fremgår af flyfotos fra netop 1981. Opløsningen er så dårlig,
at kun de største massiver ses, og ikke de enkelte bjerge. Det kan fås hos Kort
og Matrikelstyrelsen. K&M er ved at producere et mere moderne kort i samme
målestok.
Der er imidlertid i
´98 lavet et langt bedre kort i 1:100.000 ”Kaarali Gletscher”, der dækker
området syd for 16 Sep. Gletcher, ned til Tasiilaq og Sermiligaq fjord
(K.Rasmussen gl.) baseret på fotoene fra 1981. Det er et moderne kort med
UTM-grid og 25 m. ækvidistance, produceret af Compukort (sælges af H.C.
Florian). De har også lavet et vandrekort der dækker længere syd og vest over
fjordene, som kan købes hos Nordisk Korthandel.
Nord for 16 sep.gl.
går man i næsten ukendt terræn, og kun de største massiver og gletschere har
navne. Men det kan jo være både en udfordring og en charme.
Man kan også
anskaffe flyfotoene fra ´81, de er i
1:150.000 men i meget god opløsning, så de kan forstørres kraftigt. Det gjorde
vi, men havde begrænset glæde af det. Man får ganske vist flere informationer
om gletscherstørrelser og enkeltbjerge, men manglen på højdelinier gør det
svært at vurdere terrænet.
Eksempel på
flyfoto, samt en oversigt er vist herunder.
Kompas er lidt vanskelig at bruge pga. hele 30 graders misvisning, men det
læres hurtigt. Vi havde dog ikke meget brug for det pga. godt vejr, og de store
gletscherformationer.
GPS havde vi strengt taget heller ikke meget brug for til orientering, men
vi betragter det som sikkerhedsudstyr, der kan redde ens liv hvis man mister
sigten, og f.eks. ikke kan finde tilbage til lejren. Desuden er GPS meget
nyttig til at udpege bjerge og ruter beskrevet af andre ekspeditioner som har
angivet GPS-positioner. Og tilsvarende til selv at stedfæste punkter som ikke
ses på kortet. Vi brugte UTM-griddet (WGS84). Området ligger i zone 24.
Se bilag om GPS
positioner.
Udrustning
Vi benyttede alle lejligheden til at forny en god del af tur- og klatreudstyret. Man er ekstra afhængig af at grejet fungerer på så lang en tur. F.eks. et knækket hoftebærebæltespænde på en rygsæk er noget rigtigt skidt, ligesom mange andre ”banale” ting er det, -for ikke at tale om uundværlige ting som f.eks. steigeisen. Er man først derude, så er muligheden for at fremskaffe reserveudstyr forpasset, derfor er det vigtigt med detaljeret planlægning. Vi medbragte som ekspedition derfor en hel del fælles ekstraudstyr, lige fra ekstra steigeisen til et samlet sæt kiler. Derudover lagde vi en stor del af ekstraudstyret ud til de enkelte reblag.
En Thermarest delaminerede, en skistav mistede trensen og kunne erstattes af reserver. Mange ting blev repareret med gaffa mm. Der var en, der mistede sine skifæller, hvilket kunne være blevet temmelig uheldigt (de blev til stor lettelse fundet igen). En randoneebinding gik i stykker sidste dag.
Men ellers er
kravene til udstyret ikke så meget anderledes end på en høj tur i Alperne eller
Norge. Folk sørgede selv for deres personlige udrustning, mens der var nogle
ting, der var fælles for telt/rebholdene, og nogle ting der var fælles for
alle.
Den største
beslutning var hvilken type skiudstyr man skulle have med. Det endte med at
nogen brugte Telemark og andre Randonee. Begge dele fungerede fint, med hver
deres oplagte fordele og ulemper.
I den tidlige
planlægning var vi i tvivl om det overhovedet var nødvendigt med ski, og vi
overvejede snesko. Men andres og vores erfaringer siger entydigt, at ski er
nødvendige.
Mht. støvler er der også et overordnet valg; læder eller
plast. Begge dele blev brugt og fungerede godt. Men generelt anbefales
plaststøvler. Dette gælder både til
skigang og klatring. Hvis man anvender læderstøvler til f.eks., ski bør man
supplere med et par supergamacher. Et par gennemvåde læderstøvler er svære at
få tørret, og som beskrevet andetsteds kan bræerne i områder få karakter af
regulær gletschersump, hvilket kan gøre det til en daglig kamp at holde
støvlerne tørre.
Af klatreudstyret
kan vi fremhæve, at friktionsskoene blev brugt forbavsende meget, og at det er
klogt at medbringe meget abseiltape; i størrelsesordenen 30 m. pr. hold, samt
noget ekstra sikringsudstyr til at efterlade.
Ang. telte, så
havde hvert hold et godt vinterfjeldtelt, med kuppelkonstruktion. Det var tre forskellige kvalitetsmærker, som
alle fungerede godt. Derimod havde vi problemer med vores messetelt, en ”Lavu”
–et enstangs spidstelt efter samisk konstruktion. Det brød sammen en af de
første dage, pga. kraftig blæst.
Se liste over
fællesudstyr.
Proviant
Vi havde sammenlagt
ca. 200 kg. mad med (netto), ~1 kg. pr. person/dag, og spiste stort set det
hele. Dertil kom noget luksus; dåsefrugt, vin mm., og med emballage og
brændstof, giver det næsten 1½ kg/dag.
Så vi har indtaget
ca. 17.000 KJ per person om dagen. Det er 40% mere end på en normal fjeldtur,
og næsten dobbelt så meget som hjemme. Det skyldes dels høj aktivitet og dels
det kolde klima. Denne effekt bliver forstærket på en lang tur, idet kroppen
skruer stofskiftet op.
Vi fik råd og vejledning fra NutriCom og specialprodukter fra DANature Foods og Arla.
Frysetørrede retter (Travellunch) brugte vi i gennemsnit to dage om ugen, og det var dobbelte portioner af 250 g., som man efter kort tid ikke har problemer med at konsumere.
De øvrige dage blev der ”lavet mad”, typisk ris eller pasta med svitset ”kød” (pølse, dåser, bacon) tørrede grønsager og sovsepulver. Et stort hit var æggekage (af æggepulver fra Sanovo og flødepulver fra Arla) Vi peppede retterne op med tørrede grønsager fra DANature, som f.eks. majs, og vi brugte en masse krydderier, ikke mindst hvidløg.
Morgenmaden var hovedsagelig müesli med mælkepulver (AXA)og frokosten var enten kiks/knækbrød (WASA) med pålæg (mangelvare) eller trailfood, chokolade mm.
Som tidligere nævnt fik vi ikke fremskaffet alt det mad, som vi havde planlagt, og manglede især pølse, knækbrød og ost. Vi havde til gengæld rigeligt med trailfood, især chokolade. Man bliver desværre ret træt af chokolade i længden, og har svært ved at konsumere de daglige 100g...
Se bilag om
proviant, og liste over proviantleverandørere.
Et mere detaljeret beregningsark i Excel kan bestilles hos: peterfast@mail1.stofanet.dk
Brændere
og brændstof
Vi brugte alle MSR
dragonfly brændere. De fungerede upåklageligt, har en enestående god regulering
af flammen, og kan simre. Men de er stærkt generende pga. den voldsomme
larm. De burde hedde shout-light i modsætning til forgængeren whisperlight.
Vi medbragte ca. 23
liter renset benzin til 174 persondage (5 x 26 + 2 x 22). Vi havde rigeligt,
brugte ca. 2 liter til afbrænding og havde ca. 2 liter tilovers. Vi har altså
brugt ca. 0,11 liter pr person/dag.
Vi havde adgang til
rindende vand knap halvdelen af tiden, og måtte så ellers smelte sne.
Medicin
Man kan hverken
forvente lægehjælp eller evakuering indenfor kort tid, så man skal være
forberedt på at klare mere end almindelig førstehjælp selv. Vi havde en dyrlæge
og en sygeplejerske blandt os, og alle havde et friskt førstehjælpskursus.
Der var flere, der
fik knubs og skrammer ved klatringen, men det alvorligste vi var ude for, var
en tå med dyb betændelse, som vi behandlede med penicillin. Desuden blev der
spist en del Ibuprofen pga. overbelastede knæ, fibersprængning (fra træning før
turen!) og en forstuvet ankel.
Se bilag om
medicin.
Ekspeditionsdagbog.
|
Dato |
Sted |
Vejr |
Kommentarer |
|
21. juli |
Kulusuk |
Letskyet Frisk brise 6-8° |
Ankomst fra Island. Kaos i lufthavn pga. Arctic Team Challenge. Skibstransport ikke ankommet! |
|
22. juli |
Kulusuk |
Sol Frisk Brise 10° |
Ventedag pga. is i fjord. Flot indsejling gennem isfyldte fjorde 4, 5 time om aftenen. Cl.Cr.I.H.R. |
|
23.juli |
Knud Rasmussen Gletcher |
Sol Vindstille Nat: -1° Dag: 4° |
Flot lejrplads ved foden af Knud Rasm.gletcher. Første dag på bre. Blåis og små sprækker. Intet udstyr på. Dagsmarch 12 km i fugleflugt - 8 timer. |
|
24. juli |
Knud Rasmussen Gletcher |
Sol Vindstille Nat: -2° Dag: 7° |
Lejrplads i stort spalteområde. Fuldt udstyr, ski på ved halvvejs. Dagsmarch 9 km. i fugleflugt - 8 timer. |
|
25. juli |
Knud Rasmussen Gletcher |
Sol Vindstille Nat: -4° Dag: 8° |
Solbadning hele formiddagen. Fuldt udstyr incl. ski hele vejen. Dagsmarch 10 km i fugleflugt - 7 timer. |
|
26. juli |
BC1 - 16.Sept. Gl. (850moh) |
Letskyet (lidt sol) Vindstille Nat: -4° Dag: 8° |
Første dag i BC. Minimale rationer. Venter på helikopter og storm østfra fredag. |
|
27. juli |
BC1 |
Overskyet og regn. Vindstød
af stormstyrke. Nat: 1° Dag: 3° |
Peter og Inger kom kl. 02:00 i nat. Med proviant og wienerbrødsstang! Lavu (messetelt) brudt sammen af to omgange i de hårde vindstød. Ubrugelig fremover. |
|
28. juli |
BC1 |
Overskyet og mildt. Frisk vind Nat: 4° Dag: 8° |
Alle gik over gletscheren til massiv syd for BC1 Rune og Christian valgte at vende om for at klatre Beacon dagen efter. PC-IHJ Forsøg på ”det glemte bjerg”. Totalt urealistisk. Startede klatring kl. 19:30. |
|
29. juli |
BC1 |
Sol Vindstille Nat: -3° Dag: 6° |
Christian og Rune på Beacon. Tilbage samme dag Resten havde slapperdag. Vask og tøjvask. |
|
30. juli |
BC1 |
Sol Vindstille Nat: -2° Dag: 6° |
Peter og Claus unnamed peak (Pyramiden) 1758. Bivuak om natten. Inger, Henrik og Frederik på vej op ad snegrat på Red Wall -høj bivuak under top. |
|
31. juli |
BC1 |
Sol Vindstille Nat: -3° Dag: 7° |
Peter og Claus på ”Dagen Derpå”. Inger, Henrik og Frederik på Red Wall. 2022 moh. Kl. 5.30. Begge hold tilbage til BC. |
|
1. aug |
BC1 |
Sol Vindstille Nat: -3° Dag: 7° |
Rune og Christian på Rødebjerg. Når toppen af sydpillaren ca. 21.30, og forsætter ikke de sidste 450 højdemeter. PC: Slapperdag. Flyttede telte. |
|
2. aug |
BC1 |
Sol Vindstille Nat: -5° Dag: 5° |
Peter og Claus på Immara. Turen varede 25 timer fra BC og retur. 10 reblængder op og ned. |
|
3. aug |
BC1 |
Sol Vindstille Nat: -5° Dag: 5° |
P.Cl. tilbage om morgenen. IHF kl. 11. Sov længe. Slapperdag og pakning til at flytte BC. Oprydning og afbrænding. Starter slæbet midnat 3-4. august. |
|
4. aug |
Slangen (1200 moh.) |
Sol Vindstille Nat: -6° Dag: 5° |
Startede ryk af BC ved midnatstid. Gik 6 timer med ca. 45 kg 350 højdemeter og små 10 km i fugleflugt. Dragbagsystemet fungerer fint. |
|
5. aug |
Pas over Slangen (1300 moh) |
Sol Vindstille Nat: -4° Dag: 5° |
Gik 3 timer. 100 meter ned. 200 meter stejlt op. Besteg Jubilæumstoppen – 1731 moh. Snowplod med et par stejle ispassager. |
|
6. aug |
Karale gletscher under D.Frz. |
Sol senere letskyet Let brise Nat: -4° Dag: 5° |
5 km i fugleflugt på 9 timer. Brugte 6 timer på abseils mm. i passet ”Deep Freeze”. |
|
7. aug |
BC2. SØ for
Trillingerne. 900 moh. |
Letskyet Vindstille Nat: -1° Dag: 4° |
Ankom til depotet ved BC2. proviantfordeling og dårlig stemning. |
|
8. aug |
BC2. |
Letskyet Vindstille Nat: -2°
Dag: 5° |
Inger, Henrik
og Frederik på Gustav, øst for BC1, 956m.
Claus og Peter tog lidt sportsklatring klatring på nærliggende tårn. |
|
9. aug. |
BC2 |
Sol senere letskyet Let brise Nat: -2° Dag: 4° |
Claus, Peter og Rune besteg Pikkelhuen. Halvdelen af efterfølgende nat i Bivuak indtil snevejr brød ud. IHF. ned fra Gustav. |
|
10. aug |
BC2 |
Overskyet/ let regn Frisk vind Nat: 2° Dag: 5° |
Tilbage fra Pikkelhuen kl 7.30. Dårligt vejr. Sov det meste af dagen. |
|
11. aug |
Snefelt 400 m under
hytte.______ BC2 |
Overskyet og let regn Vindstille Nat: ? Dag: 5° |
Cl.P. Rykkede mod fjorden kl. 14. brugte et par timer på rekognoscering ved Florians hytte pga. svær nedstigning. Fik et læs ned til snefelt ca. 400 m under hytten. CR. Flytter al grej frem til hytten |
|
12. aug |
Snefelt 400 m under
hytte.______ BC2 |
AM:Overskyet PM: Letskyet
og sol Vindstille Nat: ? Dag:
6° |
|
|
13. aug |
Tasiilaq Fjord______ BC2
|
Overskyet Let brise Nat: 1° Dag: 6° |
Cr.R Bærer første læs ned, retur til hytte. Cl.P. flyttede sidste læs til fjorden. Pakkede om og gik en time til superlejrplads nær elv. Henrik og Frederik på Lillesøster, fortop til Trillingerne |
|
14. aug |
Tasiilaq Fjord______ BC2
|
Am: Sol, let brise PM: Overskyet, frisk vind Dag: 10° |
Cl.P flader ud, læse bog, drikke kaffe. Peter fangede fisk. Pandekagebagning. Cr.R: Bærer sidste læs ned. IHF. begynder at slæbe ned. Frederik og Henrik tilbage i basecamp. |
|
15. aug |
Tasiilaq Fjord______ |
Overskyet, Let brise Dag: 10° |
Cl.P. Gik tur til sø i 372 m. og derefter til toppen af nærliggende fjeld (700 moh). Cr.R: Vandrer 5 timer sydpå langs fjorden og bivuakerer. IHF slæber ned. |
|
16. aug. |
Kulusuk |
Overskyet, let regn, vindstille |
Afslapning. Pakke lejr sammen. Hjemsejlads. Sejlede via Kuumiut. Flot tur. Ankom til Kulusuk ved 21-tiden. Cr.R returnerer fra bivuak |
|
17. aug. |
Kulusuk |
Overskyet. Regn |
Blev sejlet til Ammassalik (Tasiilaq). Anvendte dagen i byen. Interessant museum. Spiste hvalbøffer hos Mette om aftenen og var efterfølgende hjemme hos Bent (vores Grønlandske bådfører). |
|
18. aug |
Keflavik Airport |
Grønland: Sol Island: Regn |
R Løber til toppen af ”antenne-fjeld”. Udsigt til Trillingerne og Pikkelhuen; anbefales. Fik en sightseeing tur indover Schweizerland. Nogle timer at slå ihjel i Keflavik. GAAB. |
Cl: Claus, Cr: Christian, I: Inger, H: Henrik, F: Frederik, P: Peter, R: Rune
Bestegne
toppe:
|
dato |
hvem |
navn |
højde GPS |
højde kort |
Position (GPS) UTM 24W |
klatre meter |
Tid T/r |
type |
grad |
|
29/7 |
Cr.R. |
Beacon |
~1600 |
-- |
0621900 7354138 |
600 |
11 |
klippe |
D+ |
|
30/7 |
Cl.P. |
„Pyramiden“ |
1760 |
-- |
0620863 7357725 |
200 |
8 t |
klippe |
2-4 |
|
31/7 |
F.I.H. |
Red Wall |
2022m |
2070 |
0617697 7360835 |
960 |
13½ |
sne/ klippe |
PD+ / 3 |
|
31/7 |
Cl.P. |
“Dagen derpå” |
1680 |
-- |
0621287 7356849 |
230 |
5 t |
sne/ mix |
PD |
|
1/8 |
F.I.H. |
Rødtop |
1757 |
- - |
0613995 7360797 |
680 |
6 t |
Mix |
PD+ / 2 |
|
1/8 |
Cr.R. |
Rødebjerg (top af
sydpillar) |
2022 |
2140 |
0615613 7361311 |
1100 (650) |
13½ (10) |
klippe |
D |
|
2/8 |
Cl.P. |
”Det glemte bjerg” |
1643 |
0616915 7350238 |
400 |
16 t |
klippe |
2-5 |
|
|
5/8 |
PC.CR.FH |
„Jubilæumstoppen“ |
1720 |
1731 |
0604526 7346452 |
740 |
5 t |
Sne/is |
PD |
|
8/8 |
F.I.H. |
Gustav |
1556 |
- - |
0594045 7339300 |
300 |
6 t |
sne / klippe |
AD/ 2-3 |
|
9/8 |
Cl.P.R. |
Pikkelhuen |
2010 |
2039 1989 |
0588030 7342907 |
250 |
9 t |
Is/mix |
AD |
|
14/8 |
F.H. |
Lillesøster |
1690 |
- - |
0591495 7339863 |
600 |
12 |
mix/ klippe |
D / 4 |
Litteratur/ andre kilder til oplysninger
om Østgrønland og ekspeditioner
American Alpine Journal Rewiew over Grønlandske ekspeditioner.
High
Magazine 210 maj 99 Mountain info
BMC. Alpine
Club Library www.alpine-club.org.uk
Greenland
guide –officiel webguide http://www.greenland-guide.gl/
The unknown mountains of Eastgreenland K&M. ISBN:82-91769-56-7
”Quer Durchs
’Schweizerland’ (1941)
om pionerekspeditionen i 38
DPC´s vejledning for polarekspeditioner http://www.dpc.dk/Guide/
Vigtige
telefonnumre, links til websider eller e-mail.
Outfitters / rejsebureauer
Kulusuk
Turiststation, Michael http://www.kulusuk-turiststation.gl/ +299
986800
H.C. Florian. Forel expedition florian@greennet.gl
Paul Walker. Tangent expedions paul@tangentexp.demon.co.uk
Grønlands rejsebureau http://www.greenland-travel.dk/ 3313 1011
Grønlands turistkontor http://www.greenland-guide.dk/
Transport
Icelandair http://www.icelandair.dk/index.jsp 3370 2230
Air Iceland http://www.airiceland.is/index.jsp
Air Alpha http://www.airalpha.dk/ Ilulissat: +299 943004
Royal Artic
Line http://www.ral.gl/default.htm 9930
3234
Myndigheder
Dansk Polar Center http://www.dpc.dk/Index.html
Toldmyndighederne på Island http://www.tollur.is/english/default.htm
Politimesteren for Grønland Nuuk, Tlf: +299 321448
Tasiilaq Politi Tlf. + 299 981448
Tele Greenland Nuuk, Tlf: +299 32 3120
Kort og Matrikelstyrelsen http://www.kms.dk
Proviant
DANature
Foods info@danature.dk 8744
0143
NutriCom anders.mikkelsen@mail.tele.dk
Sanovo
Foods (æggepulver) sanovo@sanovofoods.dk 6611 1732
Firmaer
Uni-safe radioudstyr www.unisafe.dk
Foreninger og kontorer
Dansk Bjergklub www.danskbjergklub.dk dbpresid@post11.tele.dk
Tasiilaq Turistkontor / kommune http://www.ammassalik.gl
Ammassalik Tourist Office http://www.greenland-guide.dk/ammassalik/
......... BILAG .........
Tidligere
ekspeditioner
Den bedste kilde til informationer om klatring og færdsel i området er rapporter fra tidligere ekspeditioner.
Der er ikke noget samlet sted alle rapporter bliver registreret, men DPC har rapporter fra de ekspeditioner der har behøvet tilladelse, og Dansk Bjergklub, ved Dolfi Rotovnik, forsøger at registrere alle, men er afhængig af at ekspeditionerne selv kontakter ham.
Derfor opfordres alle til at indsende deres rapporter til Dolfi: dolfi@vip.cypercity.dk
BMC har et bibliotek hvorfra mange rapporter kan rekvireres mod betaling.
Her følger en
oversigt som vi har lavet, med forbehold for fejl og mangler.
Vi har kun medtaget
ekspeditioner syd for Gl. de France, og bl.a. ikke dem til Mt. forel.
Hvem
|
Land |
Tidspunkt |
Pers/dage |
Område |
Kontakt
|
|
Powell |
UK |
30/3-3/5-01 |
4/35 |
Tupilaq area |
|
|
Powell |
UK |
22/7-22/8-99 |
6/27 |
16 sep – håbets
gl. |
|
|
?? |
Italien |
Juni 99 |
7/ |
Tupilaq |
|
|
Neumayer |
Østrig |
15/7-17/8-00 |
2/ |
16.sep - Tasiilaq |
|
|
Fidi |
Østrig |
14/7-25/8-00 |
4/41 |
16.sep - Tasiilaq |
|
|
Tryti |
Norge |
August 97 |
5/? |
?? |
|
|
Sandberg |
Sverige |
22/6 – 24/7 |
3/30 |
16 sep -Ingolfsfjord |
|
|
Florian |
dansk/int |
1997 |
10/ |
Karale området |
|
|
K.Albert |
Tyskland |
August 1997 |
8/25 |
Tupilaq |
|
|
WUN fischer/pash |
UK |
1996 |
6/50 |
Nord for K.Rasmussen gl. |
|
|
C.Daumer |
Tyskland |
Juli-Aug. 1995 |
3/40 |
Rytterknægten, |
|
|
J.Gordon |
UK |
Juni 1994 |
4/25 |
Rødebjerg, Sølverbjerg |
|
|
L.Jones |
Engelsk |
Juli 1993 |
3/25 |
Rytterknægten |
|
|
A.Baucells |
Spanien |
August 1992 |
6/25 |
Karale.-16.sept.- Haabets gl. |
|
|
A.Sande |
Norge |
Juli-Aug.
1991 |
8/25 |
Conniat Bjerg, Mont Forel |
|
|
J.Gorden |
Eng/Skot |
Juli 1990 |
3/28 |
Rødebjerg |
|
|
Tangent |
UK |
25/7-2/9-1989 |
6/30 |
Ski til Mount Forel |
|
|
S.Jost |
Slovenien |
Juni-Juli 1984 |
7/25 |
18 toppe Sahara, Karale gletscher |
|
|
C.Gonzales |
Spanien |
Juli-Aug. 1978 |
5/28 |
Trillingerne |
|
|
J.Bizjak |
Slovenien |
Juli-Aug. 1978 |
10/25 |
26 toppe ml. Karale og 16.sept. |
|
|
A.Lustenberger |
Schweiz |
Juni-Juli 1976 |
8/40 |
Rytterknægten, Tupilaq, Rødebj. |
|
|
R.Hoare |
England |
Juli-Aug. 1975 |
7/30 |
12 toppe ved Karale gletscher |
|
|
G.Molin |
Italien |
Juli-Aug.1974 |
8/30 |
Karale gletscher |
|
|
H.Altheimer |
Tyskland |
Juli-Aug.1973 |
10/39 |
Karale-16.sept.
gletscher |
|
|
F.Gobat |
Schweiz |
Juli 1973 |
15/30 |
Tupilaq, Henry Leon,
Rødebjerg |
|
|
P.Hald |
Danmark |
Juli-Aug. 1972 |
13/24 |
Tasissarssik – Qingertivaq fjord |
|
|
A.Noordijk |
Holland |
Juli 1969 |
11/30 |
Haabetsgletscher |
|
|
E.Hoff |
Danmark |
Juli-Aug. 1964 |
25/20 |
Qingorssuaq fjord |
|
|
F.Gribbon |
Scotland |
Juli-Aug. 1963 |
8/40 |
Rytterknægten, Obelisk, Sirius |
|
|
S.Angerer |
Schweiz |
Juni-Juli 1963 |
6/45 |
Rytterknægten, Tupilaq, Obelisk |
|
|
K.W.Jørgensen |
Danmark |
Juli 1962 |
3/21 |
Tasissarssikfjord |
|
|
H.Gselmann |
Østrig |
Juli 1959 |
6/30 |
„Schweizerland“ |
|
|
Roch |
Schweiz |
Juni-Juli 1938 |
7/30 |
Rytterknægten – Mt Forel o.a. |
|
|
A.de Quervain |
Schweiz |
Juli-Aug. 1912 |
5/60 |
Opdagelse af „Schweizerland“ |
|
BILAG: førstehjælpsudstyr i
Base Camp
Udover dette, havde hver mand nødraketter, plaster og kompresforbinding.
Og hvert tovlag/hold: Ibuprofen, Panodil og Tengesic.
|
Sår mm: |
Styrke |
Dosis + x dgl |
Indikation |
Mængde |
|
Kompresforbind |
|
|
Kraftig blødning |
1 |
|
Plaster |
|
|
blødning |
1
|
Gaze
|
|
|
------- |
|
|
Compeed |
|
|
1
|
|
|
Brintoverilte |
Fortyndes med 1-3 dele vand. |
Oprens af stærkt forurenede sår |
50 ml |
|
|
Klorhexidine |
0,2% |
|
Desinfektion af mindre sår |
1 x 25 ml |
|
Brud, forvridninger: |
Styrke |
Dosis + x dgl |
Indikation |
Mængde |
|
elastikbind |
|
|
forstuvninger mm. |
1 kraftig |
|
Sportstape |
|
|
--- + diverse |
|
Infektioner:
|
Styrke |
Dosis + x dgl |
Indikation |
Mængde |
|
Ciproxin |
250 mg |
1 stk 2 x dgl |
Mave, sår, blærebetændelse |
20 stk |
|
Penicillin |
|
|
sår, lungebetændelse, generel
infektion |
|
|
Flagyl |
400 mg |
1 stk 3 x dgl |
Blodig diarrhe |
10 stk |
|
Metronidazol |
500 mg |
1 stk 2 x dgl |
Anaerobe |
20 stk |
|
Sneblindhed |
Styrke |
Dosis + x dgl |
Indikation |
Mængde |
|
Chloramfenicol øjensalve |
1% |
4 x dgl |
øjenbetændelse |
2 x 5 ml |
|
Voltaren
Ophta ojendr |
1
mg/ml |
1 dr
3-5 x dgl |
Lokalbedøvende ved sneblindhed |
10
doser a 0.3 ml |
|
"kirurgi" |
Styrke |
Dosis + x dgl |
Indikation |
Mængde |
|
klorhexidinsprit |
0,5+80% |
Desinfektion af hud |
||
|
skalpel |
|
|
”kirurgi” |
|
|
nåleholder + sutur |
|
|
--- |
1 stk. BC |
|
sutur + steristrips |
|
|
snitsår |
5 stk. BC |
|
25G kanyler |
|
|
injektion,
punktering af vabler mm. |
5 stk. BC |
|
Lidokain |
smerte + evt. sneblindhed (kun i
værste fald) |
1 ampul |
||
|
Andet: |
Styrke |
Dosis + x dgl |
Indikation |
Mængde |
|
Flamazine Sølvsulfadiazin |
creme 1 % |
3-5 mm tykt lag 1 x dgl |
til brandsår og forfrysninger |
50 g tube |
|
Nødraketter |
|
|
ulykker og Isbjørne |
1 pk |
|
Scotchcast |
|
|
2 ruller |
|
|
Termometer |
|
|
1 |
|
Madplan. 182 persondage |
mængde (u. emball) |
Kommentarer |
|||
|
|
KJ / g. |
g./p./dag |
Kg. |
(rammer:
gr. af mad) |
|
|
Müssli, luksus |
17,0 |
132 |
24,0 |
3,8 |
dL. /dag |
|
Sødmælkspulver |
20,8 |
25 |
4,5 |
3,6 |
dL. / dag |
|
Popcorn/ Chips |
18,9 |
5 |
1,0 |
|
|
|
Knækbrød - |
16,0 |
38 |
7,0 |
5,6 |
skive /
dag |
|
Rugbrød - |
9,5 |
27 |
5,0 |
|
|
|
Kiks - |
20,5 |
44 |
8,0 |
115 |
g.
brød/dag |
|
Pitabrød - |
10,2 |
5 |
1,0 |
1.834 |
KJ brød/d |
|
Smør |
31,0 |
19 |
3,5 |
|
|
|
Mayonaise |
30,0 |
10 |
1,8 |
|
smør+mayo: |
|
Frugtpålæg |
14,3 |
5 |
1,0 |
|
|
|
Dåsepålæg, |
8,0 |
16 |
3,0 |
116 |
g.pålæg/d |
|
Spegepølse o.lign. |
23,0 |
25 |
4,5 |
|
|
|
Ost, fed |
16,0 |
25 |
4,5 |
1402 |
KJ
pålæg/d |
|
Jordnøddesmør/nutella |
27,6 |
8 |
1,5 |
|
|
|
Parmesanost |
19,1 |
8 |
1,5 |
|
|
|
Ris |
15,3 |
36 |
6,5 |
189 |
g.kulh./d |
|
Pasta |
16,3 |
41 |
7,5 |
|
(alm maddage) |
|
bulgur /
couscous |
14,6 |
11 |
2,0 |
2953 |
KJ kulh/d |
|
Kartoffelmos |
14,9 |
5 |
1,0 |
|
|
|
Ristede løg |
25,9 |
3 |
0,5 |
|
|
|
Flødepulver |
27,2 |
14 |
2,5 |
|
|
|
Røget flæsk |
18,0 |
8 |
1,5 |
111 |
g."kød"/d
|
|
Pølse |
23,0 |
14 |
2,5 |
|
(alm maddage) |
|
Soyaprotein |
13,6 |
3 |
0,5 |
1914 |
KJ "kød"/d |
|
Dåser: tun, skinke.. |
8,0 |
14 |
2,5 |
|
|
|
Tørret kød/fisk |
13,0 |
5 |
1,0 |
|
|
|
Æggepulver - |
24,0 |
11 |
2,0 |
|
|
|
Madolie |
38,0 |
22 |
4,0 |
32 |
g. =3
spsk. |
|
Sovsepulver - |
17,0 |
8 |
1,5 |
68 |
stk.(1,25/alm) |
|
Frysetørrede retter - |
15,6 |
82 |
15,0 |
60 |
stk.(15
reserve) |
|
Tørrede grønsager |
10,0 |
5 |
1,0 |
(ex. løg, svampe, soltørrede tomater |
|
|
pandekagemel |
17 |
8 |
1,5 |
|
|
|
Rosiner |
14,2 |
22 |
4,0 |
212 |
g.trailf./d |
|
Nødder |
27,7 |
11 |
2,0 |
|
|
|
Tørret frugt |
12,5 |
16 |
3,0 |
4709 |
KJ
trailf./d |
|
Chokoladekiks |
20,4 |
22 |
4,0 |
|
|
|
Slik,eks.lakridskonfekt |
16,8 |
22 |
4,0 |
|
|
|
Chokolade |
23,0 |
99 |
18,0 |
|
|
|
Müsslibar |
17,0 |
11 |
2,0 |
|
|
|
Energidrik/druesuk |
17,0 |
27 |
5,0 |
|
|
|
Kaffepulver |
0,0 |
5 |
1,0 |
|
|
|
The |
0,0 |
2 |
0,3 |
50 breve |
3 g./stk. |
|
Kakaopulver |
15,5 |
33 |
6,0 |
|
|
|
Pulversupper |
18,0 |
27 |
5,0 |
50 |
1,5 pp./uge |
|
Sukker |
17,0 |
27 |
5,0 |
|
|
|
Sprut |
10,0 |
11 |
2,0 |
|
|
|
Krydderier: |
|
3 |
0,5 |
|
|
|
Salt |
0,0 |
5 |
1,0 |
|
|
|
Vitaminpiller |
0,0 |
1 |
0,2 |
125stk. |
|
|
SUM: |
|
##### |
188 |
Kg.i alt |
27 kg / pers. |
|
Fællesting til reblag / telthold |
vægt i g |
|
hele expeditionen |
vægt i g |
|
|
Telt, med pløkke og stænger |
5400 |
|
3 farver plastposer til
affald |
400 |
|
|
Footprint |
400 |
|
Ekstra sjover /
køkkenhåndtag |
50 |
|
|
Køkken: brænder, underlag,
sjover. |
600 |
|
Ekstra mug, bestik, krus |
200 |
|
|
reservedele mm. til brænder |
50 |
|
Ekstra hjelm |
400 |
|
|
brændstofflaske |
100 |
|
ex MSR
Dragonfly brænder |
400 |
|
|
Krydderibeholdere |
80 |
|
Ekstra
steigeisen, med remme |
1000 |
|
|
Grydeske i træ/plast |
35 |
|
Ekstra reb 8,5
mm. |
2000 |
|
|
Grydespartel i træ/plast |
25 |
|
kantfil |
150 |
|
|
Piskeris |
25 |
|
nedstrygerblad |
20 |
|
|
Grydesæt |
750 |
|
Sammenklappeligt vaskefad |
220 |
|
|
Teflonpande |
220 |
|
Snespade (c) |
|
|
|
Elastikker |
10 |
|
ex. isøkse (c) |
750 |
|
|
Plastposer (små) |
100 |
|
Fil |
100 |
|
|
Ridge-rest underlag |
400 |
|
ligther 2 stk. |
30 |
|
|
Multitool |
250 |
|
vandpose |
150 |
|
|
Arbejdshandsker |
100 |
|
LAVU mm |
8000 |
|
|
Snespade |
500 |
|
pulk |
6000 |
|
|
Bruseforsats til vandsæk |
50 |
|
dragbags 7 x 350 g. |
2450 |
|
|
Vandsæk 10 liter |
150 |
|
VHR. 3 radioer a´ 400g. |
1200 |
|
|
Reb 2 x 9 mm. |
4000 |
|
Sattelitradio |
2200 |
|
|
Udvalgte rapportafsnit |
100 |
|
Beacon |
700 |
|
|
Opvaskebørste,
stålsvamp, sulfo |
100 |
|
kort |
75 |
|
|
Shampoo og
tandpasta |
100 |
|
ekstra klatreudstyr (b) |
500 |
|
|
klud/viskestykke |
80 |
|
Batterier; lampe, radioer… |
100 |
|
|
termoflaske |
500 |
|
Medicin |
400 |
|
|
dåseåbner, i
lille schweizerkniv |
70 |
|
værktøj:
3#krydsskruetrækker |
150 |
|
|
Tændstikker |
20 |
|
ekstra støvler |
nej |
|
|
Vådtændstikker |
20 |
|
luffer |
200 |
|
|
lighter |
15 |
|
Seam-seal |
40 |
|
|
læderfedt og
klud |
125 |
|
Kikkert |
200 |
|
|
rep.grej (a), incl. term-a-rest |
150 |
|
pandelampe Tikka |
70 |
|
|
sy-grej; nål,
tråd og tandtråd |
20 |
|
Stearinlys -eks. 10
fyrfadslys: |
200 |
|
|
fiskegrej |
|
|
Sorte affaldssække 10 stk. |
450 |
|
|
bivaklygte(100
g.tom) + petroleum |
300 |
|
Gaffa, stor rulle |
300 |
|
|
Vækkeur -i
armbåndsur |
0 |
|
WD-40 til smøring af
friends |
120 |
|
|
Batterier: til
pandel. + GPS |
145 |
|
Skistave -teleskop |
550 |
|
|
Klemmer |
25 |
|
ekstra ski ?? |
nej |
|
|
Ekstra Bardunsor/tørresnor |
50 |
|
Epoxy-lim til bindinger |
25 |
|
|
fælles klatreudstyr (d) ca: |
2000 |
|
SUM |
29800 |
|
|
Ekstra snørebånd = 2 mm
snor |
20 |
|
|
|
|
|
Papir+ blyant |
50 |
|
|
|
|
|
Termometer |
25 |
|
|
|
|
|
Højdemåler |
(i GPS) |
|
|
|
|
|
Litteratur |
500 |
|
|
|
|
|
Kort oversigt og detail |
75 |
|
|
|
|
|
Spil: mastermind, kort, -- |
100 |
|
|
|
|
|
GPS |
190 |
|
|
|
|
|
skismørelse + klods |
200 |
|
|
|
|
|
skindklister |
100 |
|
|
|
|
|
isøkse -reserve/ tredje økse |
600 |
|
|
|
|
|
Bolte og umbraco til
steigeisen |
25 |
|
|
|
|
|
res.skibinding + skruer. |
350 |
|
|
|
|
|
SUM. |
19300 |
|
|
|
|
WC-papir, 22 ruller |
~ 5 kg |
|
Fuel; 23 liter renset
benzin + beholdere |
~ 25 kg |
|
Emballage; mademballage
efter stripning af pap mm. + 4 plasttønder, 4 flyttekasser, og 10 små kasser |
~ 40 kg |
|
Luxus: vin, dåsefrugt,
oliven mm. |
~ 10 kg |
|
27 dage: |
|
|
|
til
Kulusuk |
pr.person |
alle 7 |
|
optur |
2 dage |
|
|
Fly |
|
345 |
|
i første
BC |
10 dage |
|
|
taxfree |
|
20 |
|
flytning |
2 dage |
|
|
køb i
Kulusuk |
|
100 |
|
i anden
BC |
8 dage |
|
|
fragt |
|
65 |
|
diverse |
5 dage |
|
|
SUM: |
|
530 |
|
VÆGT: |
pr.person |
alle 7 |
|
til
Tupilaq |
|
|
|
proviant
mm. |
39 |
272 |
|
airlift
til BC2 |
|
138 |
|
Holdudstyr |
~ 9 |
60 |
|
airlift
til Tupilaq |
|
210 |
|
Fællesudstyr |
~ 4 |
30 |
|
bære op |
26 |
182 |
|
Personligt |
24 |
168 |
|
SUM: |
|
530 |
|
SUM: |
71 |
530 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
til
Karale |
|
|
|
|
|
|
|
depot BC2 |
|
138 |
|
|
|
|
|
Spist |
|
90 |
|
|
|
|
|
Slæbe
-bære |
43 |
302 |
|
|
|
|
|
SUM: |
|
530 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ned
til fjorden: |
|
|
|
|
|
|
|
Spist/deponeret |
|
236 |
|
|
|
|
|
bære ned |
42 |
294 |
|
|
|
|
|
SUM: |
|
530 |
